Vi er med i solsikkeprogrammet

”Brug Solsikkeprodukterne til at vise omverdenen, at du kan have brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra hjælp. Efterhånden som flere og flere offentlige og private virksomheder i Danmark tilslutter sig Solsikkeprogrammet, vil du opleve at få den rette hjælp, forståelse og støtte flere og flere steder”
Citat: https://hiddendisabilitiesstore.com/dk/til-dig

Det er de færreste af os, der har lyst til at skilte med vores udforinger. Vi vil bare gerne være en del af samfundet, have en normal hverdag og gøre de ting alle andre gør, uden at tænke over det. Solsikkesnoren kan tages på, når der er behov for hjælp/støtte/hensyn i specifikke situationer og lægges væk igen efterfølgende.
Autisme er et spektrum og derfor er det meget individuelt, hvad den enkelte autist har af vanskeligheder og støttebehov.

Mange mennesker med autisme har svært ved at sætte ord på, hvad de har brug for og kan få nogle uhensigtsmæssige reaktioner, også kaldet nedsmeltninger, når de er føler sig pressede eller overvældede. I disse situationer er Solsikkesnoren guld værd, da den bliver en livline i en presset situation, så nedsmeltninger kan reduceres eller helt undgå at opstå. *)

Mennesker med autisme kan opleve sansemæssige “overloads” og har svært ved at sortere i indtryk. Alle indtryk bliver opfattet som værende lige vigtige og derfor er de fleste autister på sansemæssigt overarbejde, når de færdes blandt andre. Det at rejse, tage offentlig transport, få klaret de daglige indkøb, færdes bland mange mennesker mm., er hverdags situationer mennesker uden autisme gør uden at skænke det en tanke. For autister kan disse hverdagsting være uoverskuelige og smertefulde opgaver.

 

Hvordan får jeg fat på Solsikkesnoren?
Solsikkesnoren stilles gratis til rådighed af de fleste virksomheder, der er medlem af Solsikkeprogrammet. Find virksomhederne her.
Hvis du har svært ved at komme til en af de virksomheder, der har dem gratis til rådighed, kan du bestille direkte fra Solsikkeprogrammet her.


*)

Fakta

Udfordringerne med kommunikation relaterer sig til både til verbalt, nonverbalt sprog, social kommunikation og sprogforståelse. (Brynskov, 2010).

https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme

 

Skriv et Svar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *. For at undgå spam mv. skal alle kommentarer godkendes før, at de offentliggøres her på siden. Kommentarer fra falske email-adresser bliver ikke godkendt.